Krea workshops
Udforsk din kreativitet hos Fafla Mikroværksted, skab din egen lysestage hos KØS og kreer en UFO-paraply hos Køge Bibliotek
Kreative Køge Høns
Vi har gjort hundrede høns klar til maling, og vi tror vi har høns nok til hele aftenen. Det er helt gratis at komme ind og male en høne i keramik, som vi sørger for at brænde, så den kan holde i mange år. Den færdige keramik hentes senere på måneden i værkstedet. Vi har plads til 50 malende gæster ad gangen.
Adresse
Strædet, Rådhusstræde 3C., i Fafla Mikroværksteds lokaler
Tidspunkt
Kl. 16.00-21.00
Målgruppe
Aktiviteten er for alle
Tilmelding
Fafla.dk under Book et bord - eller kig ind - når der er et ledigt bord, er det muligt at sætte sig ned. Vi sætter en time af til aktiviteten.
Lav din egen farverige lysestage
Kreativt værksted for børnefamilier på KØS.
Besøg os på KØS under Kyndelmissen til en inspirerende aften for børn, forældre og bedsteforældre, hvor vi skal dykke ned i billedkunstner Christina Augustesens farve-eksperimenter. Sammen slipper vi kreativiteten løs, når vi anvender farvet transparent folie til at forvandle gamle glas og flasker til farverige lysestager, krus eller noget helt tredje.
Arrangementet er gratis for både børn og voksne, medbring blot en gennemsigtig beholder, fx et syltetøjsglas eller en flaske, som kan pyntes i alverdens farver.
Adresse
KØS, Nørregade 29, 4600 Køge
Tidspunkt
Kl. 17-20
Gratis, ingen tilmelding
Målgruppe
5-12 år (børn under 5 år er også meget velkomne, men kræver en smule hjælp fra en voksen)
Lav en lysende UFO-paraply
Kom og lav din helt egen flotte UFO-paraply, som selvfølgelig skal tages i brug, når vi i samlet flok går gennem byen i bibliotekets stemningsfulde lysoptog. Paraplyerne pyntes med glimmerstrimler, farvede lys og jeres helt egen hjemmelavede rum-alien.
Adresse
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
Tidspunkt
Kl. 16:00 - 35 personer
Kl. 16:40 - 35 personer
Kl. 17:20 - 35 personer
Målgruppe
For børn og voksne
Tilmelding
Billet: 25 kr. på www.køgebib.dk