Skip til hoved indholdet

Sundhedscenteret

Besøg Sundhedscenteret mange forskellige aktiviteter:

Kondomeri

Er du klar til at gøre Kyndelmisse lidt frækkere - og meget mere sikker? Kig forbi pop up butikken, hvor Kondomeriet har alt, hvad du skal bruge til at passe på dig selv og hinanden. Det er sjovt, gratis, og vi lover ingen løftede pegefingre.
Hvad kan du få hos Kondomeriet?

  • Gratis kondomer – fordi beskyttelse aldrig går af mode
  • Quizze
  • Få lavet en klamydiatest, helt anonymt
  • Få en snak om krop, sex, prævention og hvad der fylder
  • Spille 'Dig og din krop'-spil
  • Tippe en 13ér
  • Måske vinde en præmier

Adresse

Nørregade 12

Tidspunkt

Kl. 14-21

Målgruppe

13+ år og voksne

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

Spillecafé

Røde Kors afholder spillecafé med spil for alle - også for mindre børn. Der er popcorn og saftevand.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 15.30-20

Målgruppe

Børnefamilier

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

Pop-up legestue

Kom forbi til leg og tumling for familiens mindste. Du kan møde nogle af Køge Kommunes dygtige børne-fysio- og ergoterapeuter samt en forebyggende rådgiver som hver onsdag afholder Fars legestue i Sundhedscentret.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 16-19

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

Sjov træningsudfordring

Kom forbi Sundhedscentret og prøv sjove øvelser, der kombinerer øvelser for krop og hjerne for at forbedre hukommelse, koncentration, koordination og balance. Gennem leg og udfordringer stimuleres hjernen til at skabe nye forbindelser, og her kan du få testet dine motoriske, sensoriske og logiske evner samtidigt. Det er en skånsom træningsform, der er tilgængelig for alle aldersgrupper. Øvelserne instrueres af nogle af Sundhedscentrets dygtige fysioterapeuter.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C - Sal B.

Tidspunkt

Kl. 16-19

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

Mini bio: Rundvisning i Køge Kommunes Sundhedscenter

Er du nysgerrig på hvad Sundhedscentret gemmer på? Kom forbi til en virtuel rundvisning i vores mini bio og få et indblik i husets mange rum og aktiviteter. Under rundvisningen dykker vi ned i de små lyspunkter, der gør en forskel; fra varme smil og fællesskabets glød til de trygge rammer for genoptræning og læring, som Sundhedscentret tilbyder.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 16-21

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

ITC-cafeen holder åbent

Kom og køb dagens ret, en kop kaffe og en hjemmebagt småkage i ITC caféen. I caféen vil du blive betjent af nogle skønne og glade medarbejdere, som er psykisk eller fysisk udfordret. Du er velkommen til at nyde cafeens mad eller varme drikke i Sundhedscentret eller på vores åbne terrasse hvis vejret tillader det.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 16-21

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Ingen tilmelding. Mulighed for køb af mad og drikke.

Silent disco og mocktailbar

Med trådløse hovedtelefoner kan du danse til dine yndlingshits uden at forstyrre omgivelserne – lyden er kun for dem, der deltager.
Du kan vælge mellem tre musikkanaler; børnemusik, dansksproget pop og internationale hits. Minimal støjforurening - kun ren dansemagi gennem hovedtelefonerne! Det er gratis at låne hovedtelefonerne så kom og vælg din musikkanal og lad dig rive med. Du kan danse i din egen boble eller sammen med venner og familie – eller en du ikke kender – alle kan være med.

Hæng ud i baren, hvor du kan købe flotte og meget velsmagende mocktails (cocktails uden alkohol)

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 16-21

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Ingen tilmelding. Mulighed for køb alkoholfri drikke - såkaldte mocktails.

Omsorgsklovne

Vi får besøg af vores farverige venner, omsorgs- og hospitalsklovnene. De kommer med store smil, varme kram og en hel vognladning af skøn energi, som de spreder ud til alle i Sundhedscentret og nærmeste omegn. Klovnene har hjertet fyldt af både humor og nænsomhed - og de møder os lige dér, hvor vi er, med et spejl af både vores glæder og sorger. De lader deres legende energi fylde rummet og bringer lys og varme til både store og små i vintermørket. Kom og lad dig smitte af deres latter og livsglæde.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 17-20 (klovnene kommer og går i dette tidsrum - du kan derfor også finde dem rundtomkring i Køge by)

Målgruppe

For børn og barnlige sjæle

Tilmelding

Ingen tilmelding.

Sanselig tegnestue

Kom til en tegnworkshop, du ikke har prøvet før. Det her er ikke hvilken som helst tegneworkshop. Her kombinerer vi kreativitet med en sanselig oplevelse med lys, lyd og varmt fodbad.
Kom og få en sanselig og kreativ oplevelse ud over det sædvanlige. Den sanselige tegnestue afholdes i samarbejde med Køge Billedskole.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Workshop 1: Kl. 18:45-19:30

Workshop 2: Kl. 20:15-21:00

Målgruppe

For børn 13+ år og voksne

Tilmelding

Gratis, men tilmelding på dagen i Sundhedscentret. Først til mølle-princippet er gældende.

Musikbanko

Så skal stemmen smøres og kroppen bevæges. Det er tid til Musikbanko! Banko som kombinerer almindelig banko med musik-quiz. Pladen er fyldt med sangtitler og i stedet for, at der bliver råbt numre op, så bliver der spillet et stykke musik, som du så skal se, om du har på din plade. Reglerne er ligesom i almindelig banko. Der vindes en præmie på 1 og 2 rækker samt på fuld plade. Musikbanko afholdes i samarbejde med Tapperiet.

Adresse

Sundhedscentret, Rådhusstræde 10C

Tidspunkt

Kl. 19-20.30 (ca.)

Målgruppe

13+ år og voksne. Max deltagerantal 50 personer

Tilmelding

Gratis, ingen tilmelding. Først til mølle-princippet er gældende

Køge Kommune

Torvet 1

4600 Køge

Nyttige genveje