Ildshow, lidt sjov og lidt lækkert at spise
Snake Height og Cirkus Sort tryller med ildkunst. Omsorgsklovnene er på spil i gaderne med store smil og legende energi og flere steder kan du få stillet den lille sult.
Omsorgsklovnene på besøg
I år til Kyndelmisse får vi besøg af vores farverige venner – hospitals- og omsorgsklovnene! De kommer med store smil, varme kram og en hel vognladning af skøn energi, som de spreder ud til alle i Sundhedscentret og nærmeste omegn.
Klovnene har hjertet fyldt af både humor og nænsomhed– og de møder os lige dér, hvor vi er, med et spejl af både vores glæder og sorger. De lader deres legende energi fylde rummet og bringer lys og varme til både store og små i vintermørket.
Kom og lad dig smitte af deres latter og livsglæde når du møder dem.
Adresse
Gaderne i bymidten, ved Sundhedscentret og Stationspladsen.
Tidspunkt
17.00 – 20.00
Snake Height tryller med ildkunst
Lad dig fortrylle af Snake Height: Med spektakulær ildkunst, dynamiske trommerytmer og ritualistiske elementer vil Snake Height lyse aftenen op med uforglemmelige shows, der smelter rytme og flammer sammen i en hypnotisk symfoni.
Fra at lede stemningsfulde parader med fascinerende ildtricks og levende musik til at opføre dramatiske forestillinger mod Kyndelmisses unikke kulisser, tager Snake Height dig med på en rejse tilbage i tiden, fyldt med lys, lyd og magi. Vær med, når Snake Height forvandler kyndelmissen til en ekstraordinær fejring af kreativitet, mystik og forundring.
Adresse
Torvet, Havnepladsen og Sundhedscenteret, Rådhusstræde 10C, 1. sal
Tidspunkt
17.50 - Torvet
18.30 - Havnepladsen
19.00 – Pop-up-Café på Sundhedscentrets tagterrasse
Cirkus Sort - leger med ilden
Med spektakulære effekter, fortryllende stemning og eksplosive oplevelser har Birka, Rune, Kim og Gubi kastet deres kærlighed på ild i alle afskygninger og i alle varianter. Med poi, pust, sværd, stav, vifter, fakir, kanon, akrobatik og flammekaster leverer Cirkus Sort Danmarks vildeste ildshow.
Ildshowet bliver Kyndelmissen afslutningsshow.
Adresse
Kulturtorvet
Tidspunkt
20.30 – 21.00
Find lidt at spise
Torvet - Beredskabsforbundet serverer varm suppe GRATIS
Kulturtorvet – Sædderspejderne laver ristede skumfidusser såkaldte s’more GRATIS
Det Grønne Hus - Køges Økologiske Fødevarefællesskab serverer varm suppe GRATIS
Køge Bibliotek – Madhalla sælger vikingegryde
Sundhedscentret - Caféen Under Åben Himmel sælger varme måltider på tagterrassen
Køge Kirke - Sct. Nicolai Café sælger varme drikke og småkager